Nordic Knits
Arietta Leggings - Dansk
Regular price
$5.90
Arietta Leggings strikkes ovenfra og ned. Først strikkes en foldekant, hvor der føres en elastik igennem. Herefter strikkes en forhøjning bagpå. Der tages ud mellem benene over et antal omgange for at danne en kile mellem benene. Herefter deles arbejdet i to, og de to ben strikkes færdige hver for sig med hulmønster. Der tages ind, så benene bliver smallere ned mod foden. Benene afsluttes med drejet rib.
Størrelse: 3-6 mdr. (1 år) 2 år (3-4 år) 5-6 år
Strikkefasthed: 24 m x 32 pinde i glatstrik strikket rundt
Mål:
Bredde (om livet): 20 (24) 27 (30) 34 cm
Længde: 33 (40) 46 (53) 60 cm
Sværhedsgrad: Let øvet
Teknikker: Hulmønster efter diagram, strikke rundt, foldekant, drejet rib.
Materialer:
- 100 (100) 150 (150) 200 gram garn til pinde nr. 3 (bukserne på billedet er strikket i Millamia Naturally Soft Merino (50 gram = 125 m) i farven Petal (#122) og Drops Babymerino (50 gram = 175 m) i farven Lysegul (#03)).
- Rundpind nr. 3, 40 cm (eller den pind du skal bruge for at ramme strikkefastheden)
- Strømpepinde nr. 3 eller en lang rundpind nr. 3 (80 eller 100 cm) til brug for magic loop
- Bred elastik - ca. 40 (48) 54 (60) 68 cm lang